<<<Tilbage til start

Om Hjarnees

På siden www.hjarnees.dk kan du finde link til den fiktive person Hjarnees' liv på internettet. Figuren Hjarnees er udviklet i et samarbejde mellem Medierådet for Børn og Unge og DI/ITEK. På siderne her finder du forslag til, hvordan du kan arbejde med de forskellige problemstillinger, som er vigtige at forholde sig til, når man kaster sig ud i web 2.0. Materialet lægger derfor op til, at siderne om Hjarnees bruges som eksempler og inspiration, men foreslår samtidig forskellige måder at arbejde med emnerne.

Materialet er udviklet til folkeskolens ældste klasser og kan inddrages i forskellige fag som dansk, kristendom og geografi, men også benyttes i en tværfaglig sammenhæng. Opgaverne kan bruges enkeltvis eller samlet, i rækkefølge eller på andre måder:

Opgave 1: Spørgsmål og svar - hvem er Hjarnees?
Opgave 2: Skriv videre på brudstykker af blogs
Opgave 3: Analyser karakterer vha profiler på Arto
Opgave 4: Hvis du var en bil...
Opgave 5: Rolleskrivning på nettet
Opgave 6: Send en travel-bug afsted

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Materialet lægger i høj grad op til, at eleverne selv kan arbejde med opgaverne og søge inspiration og vejledning i links og henvisninger. Opgaverne er af forskelligt omfang, ligsom der lægges op til, at de kan bruges på forskellige måder. Dette skal derfor afklares, inden arbejdet går igang. Det er en god ide, hvis læreren på forhånd har orienteret sig på siderne: www.wefeelfine.org, maps.google.dk og selfølgelig www.myspace.com/hjarnees.

Endelig er det vigtigt, alt efter hvilken form for produkter og offentliggørelse der vælges, at orientere sig i reglerne for god webetik og websikkerhed. Det kan fx ske på EMUs sider om ophavsret og persondata.