Don't tell it - show it
Når man arbejder i sociale netværk på Internettet, skal man i højere grad vise hvem man er, ikke bare fortælle det. Man vælger, hvordan man vil se ud, hvad man vil kaldes, hvordan ens side skal se ud, hvilke venner man vil forbindes med og så videre. Det er en ny måde at præsentere sig selv på, som kræver nye kompetencer.
Jo mere teknisk kunnen man har, jo federe sider kan man lave. Men også forståelse for farver og layout, og mulighed for selv at kunne tage flotte fotos eller lave andre illustrationer er gode egenskaber at have.
"Don't tell it - show it" - er faktisk også et godt forfatterudtryk. I stedet for at skrive kontante fakta, skal man beskrive. I stedet for at skrive: "Han var ked af det og gik hjem" kunne man skrive: "Han vendte sig hurtigt om. Han ville ikke vise dem sit ansigt. Underlæben rystede, da han løb ud af skolegården, ned mod byen".
Her "viser" man i billeder, hvad der sker. Selvom billederne er beskrevet i tekst, viser forfatteren, hvad der sker, i stedet for bare at fortælle det.
På samme måde kan man fortælle en hel masse med billeder på en hjemmeside eller blog - uden at sige et ord. Prøv selv at analysere forskellige sider og læg mærke til, hvordan de er forskellige.
Opgave 3: Analyser karakterer på Arto
Lav en on-line profil på fx Arto af hovedpersonerne i den sidste roman, I har læst. Jeres analyse af hovedpersonen skal nu finde sted i profilen, ikke i en skriftlig opgave. Hvordan vil denne type person præsentere sig? Hvilken musik lytter han til? Hvordan skriver han/hun til sine venner etc. I kan evt. få forskellige personer fra romanen til at interagere på deres sider.
Læs mere
Du kan læse mere på EMU'en, hvor du både kan finde artikler om design, layout og farver i Designværkstedet. Se fx: