<<<Tilbage til start

Vi er samlet i et stort netværk

Man siger, at alle i verden er forbundet af højest 6 led. Det skal forstås på denne måde:

Vi har allesammen et netværk på ca. 200 personer (2. led). Disse 200 personer har et netværk på 200X200 (3. led) = 40.000. I fjerde led bliver de 40.000 til 8.000.000. I femte led til 1,600,000.000. Og endelig i sjette led til 320.000.000.000 - altså mere end jordens samlede befolkning. Prøv selv at lave regnestykket! Jeg må altså kende en, der kender en, der kender en, der kender en, der kender en, der kender præsidenten i USA.

google maps

Google har gjort kort og satelitfotos fra hele kloden tilgængelige på to tjenester: Google Maps og Google Earth. Begge tjenester er gratis at benytte. Google Earth skal installeres på din computer, mens Google Maps kan køre fra din internet browser. Google Earth kan lidt mere end Google Maps, fx vise i 3D og vise himmelrummet, men til gengæld kan man oprette personlige kort og andre instillinger på Google Maps og få adgang til dem, uanset hvor i verden man er.

Hjarnees og internettet

Hjarnees er rigtig glad for internettet, men han har nok ikke helt forstået, at internettet består af en hel masse computere over hele kloden, der er forbundet med hinanden i et netværk. Præcis ligesom et fiskenet, hvor der står en computer alle de steder, hvor snorene mødes i en knude.

Hjarnees film på You Tube kan allerede ligge på mange hundrede computere rundt om på kloden. Det er altså ikke kun hans venner, der kan se hans film.


 

Se flere videoer på YouTube

Opgave 6: Send en travelbug afsted

bugLad os prøve! I opgaven her, skal I forsøge at finde et menneske, der befinder sig på et bestemt sted og kan tage et billede af det for jer. Find 5 helt tilfældige steder på Google Maps, fx et gadehjørne i Nairobi. Nu kontakter I folk, I kender og beder dem kontakte folk, de kender og ad den vej forsøge at finde en, der kan tage et billede på sin mobil af netop det gadehjørne - og sende til jer. Husk - I må kun kontakte folk, I kender!

Travel-bugs på GPS-skattejagt

Udtrykket Travel-bug kommer egentlig fra GPS-sporten geocaching. I geocaching går man på skattejagt med sin GPS-modtager (et "digitalt kompas"). Skattene er gemt af andre geocachere og man kan se deres placering på en side som www.geocaching.dk. Ind imellem finder man en Travel-bug sammen med skattene. Det kan fx være en lille figur, der skal rejse fra Paris til København. Din opgave er at tage den med et stykke af vejen og lægge den i en ny cach, så andre kan bringe den videre.